Branchekendte entreprenører stifter betonselskab til større fundaments-projekter

Michael Mortensen og Thomas Nørgaard, bedst kendt fra henholdsvis HM Entreprenør A/S i Horsens og Thomas Nørgaard ApS i Viborg, har i mange år samarbejdet på anlægsprojekter på tværs af landet. Dette samarbejde udvides nu med stiftelsen af selskabet ALPHA Beton A/S, som skal udføre større betonentrepriser i hele landet.

Den daglige ledelse og drift varetages af direktør Simon Gabs Pedersen, som har en stærk baggrund i bygge og anlægsbranchen og kommer fra en lignende stilling i HME Beton ApS.

Thomas Nørgaard:
“Vi oplever, at hovedentreprenørerne ønsker at samle entrepriserne jord og beton hos én underleverandør og med ALPHA Beton A/S vil vi kunne tilbyde kunderne netop dette. Det skaber også de nødvendige synergieffekter i beton- og entreprenørforretningerne, som gør, at vi kan være endnu skarpere på projekterne så-vel på optimeringsmuligheder som på prisen.”

Michael Mortensen:
“For kunderne er det afgørende at have samarbejds-
partnere, som kender til den praktiske udførelse af projekterne og derved kan se muligheder og risici i projektet, allerede inden projektet går i gang. Med Simon Gabs Pedersen ved roret har vi en stærk profil, som selv har haft beton på støvlerne og har mangeårig erfaring med entreprisestyring af større fundamentsprojekter.”

Simon Gabs Pedersen udtaler:
“Med et stærkt bagland, kommer ALPHA Beton A/S godt fra start og bliver en stærk spiller på markedet. Gode relationer, ordentlighed og tillid bliver nøgleordene hos os i vores fokus på at opbygge et godt samarbejde med kunder, leverandører og medarbejdere. Jeg er beæret over den tillid, Michael og Thomas har vist mig og jeg har høje forventninger til samarbejdet og ALPHA Betons fremtid – for mig er det her det ultimative set-up.”

ALPHA Beton A/S får kontor i HM Entreprenørs lokaler på Orionvej 10, 8700 Horsens.

Spørgsmål rettes til Simon Gabs Pedersen på telefon 5167 2800.

Adresse


Orionvej 10
8700 Horsens

CVR: 40612696